HUSK frøskaller er et af de mest populære kosttilskud på markedet, og med god grund. De fiberrige frøskaller fra planten Psyllium kan nemlig både forebygge og afhjælpe forstoppelse, diarré og irritabel tyktarm. Derudover kan indtaget også have en kolesterolsænkende effekt.

HUSK kosttilskud – sådan virker det

HUSK frøskaller indeholder 85% plantefibre. Disse fibre er vanskelige for tarmene at fordøje, hvilket resulterer i, at de forbliver længere i tarmen. Selvom det umiddelbart lyder uhensigtsmæssigt, er det dog en stor fordel og HUSK frøskallernes styrke:
I stedet for at blive fordøjet suger frøskallerne væske til sig, hvormed de svulmer op og fylder mere. Hermed bliver afføringen blødere og tarmen får noget at arbejde med, hvilket stimulerer tyktarmens bevægelser og påvirker den øvrige fordøjelse positivt.
Samtidig frigiver HUSK frøskaller vegetabilsk slim, som yderligere hjælper afføringen på vej ud ad kroppen.
I forhold til den kolesterolsænkende effekt opstår denne ved, at frøskallerne er i stand til at binde nogle af de fedtstoffer, der ellers ville blive omdannet til det problematiske kolesterol, kaldet LDL. Dette medfører, at en del af disse fedtstoffer ryger ud med afføringen, i stedet for at blive optaget i kroppen.
Derudover kan HUSK frøskaller være en hjælp i forbindelse med vægttab, da de allerede i mavesækken svulmer en smule op og medfører en øget mæthedsfornemmelse.

Sådan tager du HUSK kosttilskud

HUSK frøskaller fås både som pulver og kapsler.
Vælger du HUSK kosttilskud som pulverform, kan du enten drysse det på yoghurt eller ymer sammen med eksempelvis din müsli, eller røre det op i et glas vand, juice eller mælk.
Det er dog vigtigt, at du samtidig indtager en god mængde vand og mindst 1 glas, for at de små HUSK frøskaller har en masse væske at opsuge. Husk også at drikke masser af vand i løbet af dagen.

Bivirkninger ved HUSK kosttilskud

Hvis du ikke er vant til en fiberrig kost, skal tarmene vænne sig til dette. Du kan derfor i de første dage opleve mere luft i maven, oppustethed og måske endda en smule lette smerter som følge heraf.
Det går hurtigt over, men vil du have færrest mulige følgegener af ovennævnte symptomer, kan opstarten af indtaget med fordel lægges op til en weekend uden planer.
Da HUSK nedsætter fordøjelseshastigheden, kan optagelsen af andre kosttilskud og nødvendig medicin blive påvirket. Du bør derfor ikke indtage anden medicin sammen med dine HUSK frøskaller, men i stedet vente 1-2 timer fra du har spist frøskallerne, til du tager medicinen.
Hvor lang tid der præcist bør gå, kan du tale med din læge om, men som udgangspunkt skal der gå 1 time, hvis det er medicin, der skal indtages fastende. Er det derimod medicin, du indtager sammen med et måltid, bør der gå 2 timer.
I sjældne tilfælde kan der opstå allergiske reaktioner. Er det tilfældet, bør du stoppe indtaget med det samme og, hvis reaktionen er alvorlig, kontakte din læge.

Sammenlign priser og find de billigste HUSK frøskaller her

Selvom HUSK frøskaller ikke er et kosttilskud, der er vanedannende for tarmen, er indtaget ofte noget, man fortsætter med i en længere periode og måske endda som et fast morgen- og aftenritual. Ganske enkelt fordi effekten er så god.
Derfor giver det også god mening at se sig om efter den billigste løsning på markedet.
Her kan du sammenligne priser på HUSK frøskaller og dermed se, hvor du netop i dag finder det billigste kosttilskud. På den måde kan du både gøre din mave og din pengepung en tjeneste.

HUSK frøskaller 1 kg – sammenligning af priser

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
Viivaa.dk 215,00 DKK 39,00 DKK 254,00 DKK Læs mere
Med24 239,95 DKK 29,00 DKK 268,95 DKK Læs mere
Helsebixen 299,95 DKK 0,00 DKK 299,95 DKK Læs mere